Ole Nielsen, Sørig

Mand ca. 1690 - 1770  (~ 80 år)


Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Ole Nielsen 
    Suffiks Sørig 
    Født ca. 1690 
    Køn Mand 
    Bopæl 1750-1770  Nørre Bindslev i Bindslev, Hjørring, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 1770  Nørre Bindslev i Bindslev, Hjørring, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet 12 aug. 1770  Bindslev, Hjørring, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • d 12 Augusti Sept: Oluf Sørig af NB
    Notater 
    • Husmandssted nr.20. 0-1-3-1

    • Fundet på WWW

      Oluf Nielsen Sørig
      Han er altså min kones stamfader seks slægter tilbage. Han er født omkring år 1700, boede i Nørre Bindslev, hvor han var fæstebonde under Steenbæk gods. Hans kår har jo sikkert, som alle fæstebønders den gang, været såre møjsommelig; men intet er nået til nutiden om ham ud over, hvad kirkebogen beretter.
      1723, den 17. maj blev Ole Sørig trolovet med den 21 årige ungmø Maren Nielsdatter. Vielsen er foregået straks derpå; thi allerede den 15. august nedkom den unge hustru med en lille datter, der i dåben fik navnet Else efter farmoderen; men længe fik den unge moder ikke lov til at fryde sig ved sin mand og sit barn; thi den 9. april 1724 begravedes hun 22 år gammel på Bindslev kirkegård.
      Nu sad stakkels Oluf ene tilbage med det spæde nor. En søster til Maren ved navn Kirsten, tog sig af den lille spæde pige og samme Kirsten Nielsdatter blev så 16. september samme år hans anden hustru; derfor behøvede Maren jo ikke at blive glemt i sin ensomme græsbevoksede grav, og det blev hun sikkert heller ikke. Oluf og Kirsten vandrede trofast sammen og delte onde og gode kår med hinanden, og deres ægteskab velsignedes med en hel flok puslinge, så Else fik ikke lov til at være eneste barn ret længe.
      Kirkebogen er af en eller anden grund ikke blevet ført i årene mellem 1725 og 1730, hvilket forvolder nogen usikkerhed i nærværende slægtshistorie; men det kan dog ikke rokke nedenstående børneliste ret meget:

      1723 Else Olufsdatter Sørig, født 15. august
      1725 Niels Olufsen Sørig, født 6. september
      1727 Søren Olufsen Sørig, født ??
      1729 Maren Olufsdatter Sørig, født ??
      1731 Hans Olufsen Sørig, født ??
      1733 Mette Olufsdatter Sørig, født ??
      1735 Christen Olufsen Sørig, født ??

      Jeg har ikke kunnet finde Christen Olufsens dåb; men der er så meget, der taler for, at han hører til med til børneflokken og måske har der været endnu en datter, Karen. Maren har jeg fremhævet, fordi hun er den, der fører slægten længere nedad i tiden. Broderen Søren Olufsen er mærkelig nok ved en skæbnens tilskikkelse kommet til at lægge navn til mange af Marens efterkommere. Da hverken skifte - eller fæsteprotekollen har kunne finde fra Oluf Sørig tidsrum, har jeg intet videre kunne finde om ham.
      1770, den 12. august blev Oluf Sørig af Nørre Bindslev begravet på Bindslev kirkegård; men hans alder er ikke angivet. Kirsten har overlevet ham, men hvor længe?

      Oluf Sørig og hans to hustruers børn

      1. Else Olfusdatter Sørig. Hun er opkaldt efter sin farmor; men hun blev ikke ret gammel, men døde ligesom hendes moder i en ung alder idet hun begravedes på Bindslev kirkegård en dag i året 1747 kun 24 år gammel og ugift.
      2. Niels Olfusen Sørig. Niels var gift og boede i Sønder Bindsev. 1751 blev døbt Niels Sørigs barn kaldet Mette. Som faddere var mødt: Søren Sørig, Christen Sørig og Maren Sørig.
      1753 blev døbt Niels Sørigs barn af sønder Bindslev kaldet Jens. Som faddere Christen Olufsen, Hans Olufsen og Maren Olufsdatter.
      1755 blev døbt Niels Olufsens barn af Sønder Bindslev kaldet Oluf. Som faddere: Maren Olufsdatter, Oluf Sørig og Christen Olufsen alle af Nørre Bindslev. 3. Søren Olufsen Sørig. Søren var fæstehusmand under Steenbæk gods og boede i Nørre Bindslev. En gang i året 1749 holdt han bryllup med en ung enkekone - Else Nielsdatter - der havde en lille datter Maren Nielsdatter, og de fik så følgende
      børn sammen:

      1750 Niels Sørensen Sørig, født ??
      1752 Oluf og Kirsten, døbt 13. søndag efter trinitatis, Tvillinger
      1754 Berethe Sørensdatter Sørig, døbt 3. december
      1756 Maren Sørensdatter Sørig, døbt 27. oktober
      1759 Anna Sørensdatter Sørig, døbt 22. april
      1762 Peder Sørensen Sørig, døbt 14. februar

      Som faddere ved nogle af disse børns fødsel har jeg optegnet følgende personer:
      1750: Niels Sørig, Christen Sørig, Karen og Maren Sørig.
      1752: Olle Bierrg (Olle Bjerg), Christen Olufsen.
      1756: Hans Olufsen
      1762: Oluf SørigNiels og Berethe er rimeligvis opkaldt efter Elses forældre og Niels tillige efter hendes første mand. Tvillingerne, Oluf og Kirsten, som døde mens de var små, var opkaldt efter Sørens forældre. Sært for resten, at Oluf Bjerg står fadder i stedet for Oluf Sørig; men der må havet været noget i vejen. (Det kan også have været en anden benævnelse på ham.?)

      4. Maren Olufdatter, kaldes et steds i kirkebogen Maren Sørig. Hun er min hustrus far far, far fars moder og derfor vil blive skrevet om hende i 5 afsnit,

      5. Hans Olufsen. Om han ved jeg intet over at han et par gange nævnes i kirkebogen som fadder

      6. Mette Olufdatter. Hun må vist være død som mindreårig; thi jeg har slet ikke set hende nævnt en eneste gang i kirkebogen.

      7. Christen Olufsen, boede i Bragholt. 1755 blev døbt Christen Olufsens barn, Else. Som faddere: Maren Olufdatter og Søren Olufsen. 1757 døbt Christen Olufsens barn af Bragholt navnlig: Kiersten. Som faddere Søren Olufsen og Hans Olufsen.


      Fundet på WWW

      Sørig slægten
      Indledning
      Oppe i det nordligste Vendsyssel lå i gamle dage Gaardbo sø, hvis lave sandede bredder den gang mestendels var omgiven af store hedestrækninger. Kun mod syd fandtes store mose- og kærstrækninger på begge sider af Nors Å, der udspringer længst mod sydvest på Jyske Ås. Den gang lå der øst for søen nogle gårde, der kaldes Gaarbo, og som i middelalderen var en herregård, men siden forfaldt aldeles. Nu er søen aldeles udtørret, idet der er gravet en kanal ud til Kattegat. Hvor før de omboende fattige indvandrere fangede fisk, er der nu dyrkede marker og grønne enge, og i søens østlige udkant knejser en slotslignende bygning, opført i røde mursten og forsynet med tårne og tinder. Det er den ny Gaardbogård, nu Danmarks nordligste herregård.
      I 1908 foretog jeg en cykeltur fra fiskelejet Aalbæk ved Kattegat til Tværsted ved Tannisbugt. Den første halve mil bevægede jeg mig igennem et meget kuperet, til dels lyngklædt landskab, der imidlertid den gang var tilplantet med nåletræer, som vel nu må være opvokset til skov. Vejen førte lige forbi den før omtalte smukke herregård, hvis tårn ragede højt op over en velordnet haves grønne bladhang for derefter at fortsætte sig som et bånd tværs over søbækkenet. Her var en frodighed uden lige i disse enge, og hist og her øjnedes små grupper af det fine jerseykvæg, som herremanden har indført fra England.
      Midt på søen var et udsigtstårn opført i træ, og da jeg stod på dens platform havde jeg et herligt rundskue: Mod øst over Gaardbogaards røde tage, blinkende Kattegat frem i solskinnet. Mod nordvest øjnedes en betydelig gråhvid vold - klitterne - bag hvilket Skagerrak skjulte sine urolige vande. Og mod syd så jeg ud over de før omtalte store mose og kærstrækninger, der i det fjerneste begrænsedes af nogle høje bakkedrag kronede med ældgamle kæmpegrave. Nogle spredtliggende huse og boelssteder ved søens bred må vel være Nørre- og Sønder Sørig.
      Jeg fortsatte min færd mod vest, og just som jeg var kommet op af søbækkenet passerede jeg til højre en vejrmølle og en lille gård. Møllen hed "Tuen" og gården hed "Sørig". Vejen løb nu en tid langs med kammerherres Riegels klitplantager, der skjulte det nære hav, hvis dønninger af og til lod sig høre. Men ellers var jordsmonnet vidt og bredt flad og jævn og som det syntes af en sanding og liden frugtbar kvalitet, og spredtligger små husmandsbrug forrådte de fordums betydelige hedestrærækninger. Her lige ved kirkebyen Tværsted umiddelbart op mod havet ved udløbet af Tværsted Å, hvis å-seng før har været fjord. Jeg fulgte nu landevejen efter Hjørring og passerede omtrent tre fjerdemil fra Tværsted en dyb dal i hvis bund Uggerby Å haster af sted mod havet. Ved dens bred ligger den lille venlige by Uggerby med sin kro og sin tårnløse kirke. En fjerdingsvej sydøst for kirken ligger en liden bebyggelse Starbæk, der siden vil blive nævnt i de følgende skildringer. Jordsmonnet hævede sig nu betydelig og da jeg en mils vej længere mod syd, besteg en kæmpegrav på Bjergby kirkegård, så jeg mod øst og syd ud over et bjergligende landskab. Mygdal, Astrup, Sindal, Hørmested, Tolne og til dels Bindslev og Mosbjerg sogne, der ligger sydvest for den betydelige Uggerby ådal er nemlig meget højtliggende. Her ligger også flere gamle herresæder: Det ældgamle "Odden", "Baggersvogn" omgiven af en lille skov bestående af ældgamle ege og bøge, Stenbæk, hvis ældgamle mølædte folianter har leveret et betydelig bidrag til nærværende slægtshistorie og endelig længst mod nord "Nørre Elkjær" fordum Danmarks nordligste herregård, omgiven af landets skov, hvis vejrbidte kroner århundrede storme har tvunget til at hælde mod øst.
      Ja, således omtrent ser det land ud, hvor "Sørig slægten" har haft sin hjemstavn fra ældgamle tider og hvor vel mange af dens børn og efterkommere færdes endnu. Men i denne bog skal kuns følges den gren, fra hvilke min hustru har sit udspring. Måtte det nu forundes mig med nænsom hånd at samle og nedskrive, hvad de gamle folianter med deres halvt udviskede skrifttegn har betroet mig.


      Om Nr. og Sdr. Sørig

      Der findes to gårde, Nr. og Sdr. Sørig, beliggende Syd for den nu udtørrede "Gårbo sø". Om disse har jeg modtaget følgende oplysning af den nuværende ejer af Sdr. Sørig, Jens Lillelund. Nr. Sørig er en gård med ca. 40 Td. land tørt sandjord. Hva Hvad den på Ole Nielsen Sørigs tid har haft, er ikke let at bedømme; men der ligger to gårde øst for og to huse, og jeg kan tænke mig, at de i sin tid er udstykket fra Nr. Sørig. Nu hører der yderligere ca. 20 Td. land eng til gården foruden caca. 6 Td. Land af den udtørrede Gårdbo sø, som ligger ret nord for gården med et areal af ca. 400 Td. Land. Mod vest grænser dens jorder til Nors Å, som tillige gør skæl imellem Tværsted og Råbjerg sogne. Den ligger jo i en noget tarvelig egn ca. 1 mil fra Aalbæk St.. Klitterne ses tydelig, men ikke havet.
      Dens nuværende ejer, Th. Gaardbo Sørensen, har arvet gården efter sin fader Ole Sørensen, som også kaldes Ole Sørig, som også arvede gården efter sin fader. Dens nuværende ejer har bygget gården en del op, stuehuset og lade, besætningen er ca. 20 kreaturer og 3-4 heste. "Sdr. Sørig" overtog jeg i efteråret 1918. Det er ligeledes en gammel gård, som det antages at være udstykket flere gårde af. Dens beliggenhed og beskaffenhed er lig Nr. Sørigs, og besætningsforholdende omtrent ens. Udhusene nye og opførte af gårdens forrige ejer, Jens Kr. Sørig, som erhvervede gården ved køb. I 1850 erne ejedes den af en "Søren Nielsen Smed".
      Efter disse oplysninger antager jeg som meget sandsynlig, at Sørig slægten stammer fra Nr. Sørig, der viser sig at være en gammel slægtsgård blandt hvis ejere navnene "Ole" og "Søren" tillige forekommer.
      J.P. Wammen, 5 feb. 1922


      Niels og Else Sørig

      Den ældste af slægten, jeg har fundet navn på er Niels Sørig, og han er min kones Far-fars, far-fars mors far-far altså syn led tilbage. Han levede omkring året 1700. Jeg er dog ikke helt sikker på, at den Niels Olufsen, som 1695 fik sin datterer, Johanne begravet på Bindslev kirkegård er den samme som Niels Sørig, for tilnavnet står ikke vedføjet, men det er dog sandsynlig, og i så fald har han boet i Nørre Bindslev. Om det er ham eller hans far o.s.v . der er født på gården Nr. Sørig i Raabjerg sogn er jo ikke godt at vide, men vis er det derimod, at stammenavnet har sin første oprindelse herfra, thi det var så almindeligt i hine tider, at fæstebonden nævntes efter sin bopæl, og at hans slægt senere beholdt navnet.
      Hvor mange børn Niels Sørig og Elsemor har haft, ved jeg ikke; men de havde en søn, der hed Ole eller Oluf. Navnet skrives på begge måder og det er netop ham, der fortsætter slægten nedad i tiden.

    Person-ID I1333  Bindslev
    Sidst ændret 13 feb. 2012 

    Familie 1 Maren Nielsdatter,   f. 1702,   d. 1724  (Alder 22 år) 
    Gift 17 maj 1723  Bindslev, Hjørring, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • d 17 May: Cop: Olle Syrrich og Maren Nielsd: i Nør Bindslef
    Børn 
     1. Else Olesdatter,   f. 1723, Nørre Bindslev i Bindslev, Hjørring, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1725, Bindslev, Hjørring, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 2 år)
    Familie-ID F436  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 2 Kirsten Nielsdatter,   f. ca. 1700 
    Gift 16 jul. 1724  Bindslev, Hjørring, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • 16 Julij cop: Ole Syrich og Kirsten Nielsd: i N: Bindtlef
    Børn 
     1. Niels Olesen, Sørig,   f. 1725, Nørre Bindslev i Bindslev, Hjørring, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted
     2. Søren Olufsen, Sørig,   f. 1727,   d. 1797, Tversted, Hjørring, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 70 år)
     3. Hans Olesen, Sørig,   f. 1731, Nørre Bindslev i Bindslev, Hjørring, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted
     4. Mette Olesdatter,   f. 1733, Bindslev, Hjørring, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted
     5. Maren Olufsdatter,   f. ca. 1733,   d. 11 mar. 1784, Nørre Bindslev i Bindslev, Hjørring, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 51 år)
    Familie-ID F437  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsGift - 17 maj 1723 - Bindslev, Hjørring, DNK Link til Google Earth
    Link til Google MapsGift - 16 jul. 1724 - Bindslev, Hjørring, DNK Link til Google Earth
    Link til Google MapsBopæl - 1750-1770 - Nørre Bindslev i Bindslev, Hjørring, DNK Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 1770 - Nørre Bindslev i Bindslev, Hjørring, DNK Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravet - 12 aug. 1770 - Bindslev, Hjørring, DNK Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet