Christen Andersen

1675 - 1732  (57 år)

• Navn	Christen Andersen
  Født	1675	Hoven i Mygdal, Hjørring, DNK
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	Fæstegårdmand
  Referencenummer	KONT, LITT
  	Ane til Johannes Lomholt. Holger Grøntved: Slægtens spor. Hjørring 1978. Ane 140 og 148. C.E.Gjesager: Michelle Georgine Ipsen (1987)
  Død	1732	Kabbeltved i Mygdal, Hjørring, DNK
  Notater	Fæster i Hoven til ca.1730, derefter i Kabbeltved for Odden. Far Anders Jensen (ca.1634-1715). Fællesbeskrivelse for Christen Andersen og Mette Jensdatter Mørk. (af Henning Kjærgård) Christen Andersen. han er født 1675 på gården Houen i Mygdal, hvem fadderne var vides ikke, da kirkebogen Først begynder 1688. Forældrene var, Anders Jensen af Houen, moderens navn kendes ikke. Han blev gift i Tårs sogn 1706 med: Mette Jensdatter Mørk. hun er født 1681 i Hvidsted i Tårs sogn. Hvem der stod faddere ved hendes dåb, vides heller ikke, kirkebogen der begynder ikke før 1715. Hendes forældre var, Jens Nielsen Mørk og Mette Eriksdatter. Deres børn døbt i Mygdal Kirke: 1. 1708, døbt et Egte Drengebarn af Houfven, og kaldet Jens. Faderen: Christen Andersøn. Moderen: Mette Jensdatter Mørk. Test: Anders Jensøn i Houfven. Nielsøn i Hvidsted. Laust Madssøn i Deinboelet. Christensdatter og Niels i Bierby. Ingeborig Jensdatter. Madtz Pallisøn i Giøgård. Døde 1710. Døde af Børnekopper. 2. 1710. Dominica: Latara, døbt et Egte Drengebarn af Houfven, kaldet Svend. Test: Jens Nielsøn i Hvidsted, i Tårs. Chr. Jensøn ibd. Chr. Nielsøn i Mygdal. Kirsten Andersdatter. Laust Madssøn i Deinboelet. Maren Jensdatter, pige i Hvidsted. Døde 1729. 3. 1711, Dominica: 4 Adventus, døbt et Egte Drengebarn af Houfven, kaldet Jens. Test: Anders Jensøn i Houfven. Jens Mørk i Hvidsted. Laust Mortensøn i Dienboelet. Kirsten Andersdatter. Laust Madssøn i Dienboelet. Ingeborig Jensdatter. Mads Pallisøn i Giøgård. 4. 1714, Dom: 5 p.T. døbt et Egte Pigebarn af Hoven med Nafen: Maren. Test: Jens Mørk i Hvidsted. Anders Andersen i Hoven. Chr. Jensen i Hoven. Ingeborig Jensdatter i Giøgård. Kirsten Andersdatter i Dieneboelet. 5. 1716, Dom: 15 p.T. et Egte Drengebarns Hjemmedåb confirmeret af Hoven af Nafn: Anders. Test: Mads Pedersøn i Giøgård. Lavrits Mortensøn i St. Grøntved. Morten Christensøn i Kåbbersholt. Kirsten Andersdatter af Degneboelet. Richland Lauritsdatter i St. Grøntved. 6. 1718, 1 Dom: X p.T. døbt et Egte Drengebarn af Hoven kaldet, Chresten, Test: Niels Jensøn i Klodske. Chr. Nielsøn i L. Grøntved. Anders Andersen i Hoven. Kiersten Andersdatter i Degneboelet. Else Lauritsdatter. 7. 1721, Dom: Reminiscere, døbt et Egte Drengebarn af Hoven kaldet, Niels. Test: Niels Jensøn i Klodske. Peder Andersøn i Lilholt. Anders Andersøn i Hoven. Kirsten Andersdatter i Degneboelet. Inger Andersdatter i Hoven. 8. 1724, Dominica: Oceli, døbt et Egte Pigebarn af Hoven kaldet, Mette. Test: Niels Jensøn i Klodske. Chr. Nielsøn i L. Grøntved. Morten Lauridsøn i S. Grøntved. Maren Olufsdatter i Klodske. Zitsel Lauritsdatter i St. Grøntved. Da Mette og Chresten var blevet gift, blev de fæstere i gården Hoven i Mygdal sogn, og der boede de det meste af deres tid; men omkring 1730, blev de i stedet fæstere i Gården Kobbeltved. Det var en stor gård med en historie der går langt tilbage i tiden. I katolsk tid var der præstegård her, og i 1300 og 1400 årene, kendes navne på flere præster som har boet her. Den har hørt under Børglum Kloster, og ved Reformationen i 1536 overgik den til kronen, og ble senere solgt til herregården Odden, hvorunder den hørte da Chresten Andersen blev fæster. Senere kom den til at høre under godset, Stensbæk. At det var en stor gård ses af at i 1688, opgives gården hartkorn til 11,6 Tdr. Hoved parcellen blev i vor slægt gennem 5 generationer, altså omtrent til vor tid. Efter Chresten Andersens død, deltes gården i to, så Sønnen Anders (Ane 24) f. 1716, fik den Østre gård Matr: 24, medens sønnen Jens f. 1711, fik den vestre Matr: 25. Omkring 1860, blev begge gårde igen delt, så der nu er fire Kobbeltved gårde. I 1770 var hoveriydelsen for hver af de to gårde: 4 Spandage (en mand med to heste), og to Gangdage (en mand), samt to dage for en pige eller dreng, udenfor sæd- og høsttid det halve. Det var altså en ugentlig ydelse. I Landgilde (Skat) skulle betales, 24 Skæpper byg, 16 Skp. havre, 2 rigsdaler og 68 skilling. Jens som fik den vestre gård, blev 1740 gift med, Margrethe Larsdatter fra Røde Mølle, datter af (Ane 104 og 105). Maren f. 1714 blev gift med Chr. Christensen i Uslev. Christen f. 1718 blev fæster i Lykkegård i Bindslev. Mette (Ane 53) blev gift med (Ane 52) Jeppe Larsen i Røde Mølle. Niels blev fæster i Trynskoven i Bindslev. Mygdal Kirkebog. 1732, jordet, Christen Andersen, som døde i Kobbeltved, efter at han hafde levet 57 år og nogle dage. Som var den salige mands ganske alder. 1742. Dom: India. Jordet en enkekone af Kobbeltved, navnlig Mette, som døde i sit alders 61 år. Anders (Ane 24) som blev fæster af den halve gård, blev gift 2 gange og fik 15 børn, hans anden kone var (Ane 25) Karen Sørensdatter. Deres datter Margrethe f. 1764, og svigersønnen Niels Jeppesen, søn af (Ane 52 og 53) overtog fæstet, det var dem der i 1805, købte gården til selveje. Og derefter i 1833 blev den overtaget af deres søn Anders Nielsen gården. Efter nu at have beskrevet "4 Generation", er det ikke let at lade være at gøre sig nogle tanker. Det var denne generation der foruden meget andet, oplevede Stavnsbåndets ophævelse 1788, for de flestes vedkommende, gik der ca. 15 år inden de fik deres gårde købt til selveje. På det økonomiske område tror jeg ikke det gav dem nogen forbedring. Men det må jo ha styrket deres værdighed og selvtillid. Og har jo nok været et statussymbol, at være herre i eget hus. Det med alle de onde herremænd, der mishandlede deres fæstebønder, er der vel ikke mange der tror på mere, i hvert fald er der vist ikke noget bevis for at noget sådant har fundet sted i Jylland. Selvfølgelig kan der ha været undtagelser. Hvis det var så slemt, var kravet om frihed, jo nok kommet fra bønderne, og var jo så blevet et helt oprør, som det ikke er let at overskue følgerne af. Det var et gode for Danmark, at det var godsejerne og regeringen der indså, at det tjente landet bedst, at folket fik deres frihed, og selv lærte at tage ansvar. Desværre findes der ikke meget skriftligt materiale fra de berørte herregårde i Vendsyssel, men de skifter jeg har fundet, viser da ikke noget misforhold mellem Bonden og Herremanden. Det var jo i 1733 stavnsbåndet blev indført, så det var kun i 55 år denne lov var i kraft. Når jeg nu skal til at beskrive "5 generation", er det jo den generation der gennemgående, har levet hele deres liv under stavnsbåndet. Og generationen før, altså "6 generation" levede før stavnsbåndet blev indført, de er jo født for ca. 300 år siden, ca. 1690. Det ser ud til der også dukker nogle op, af "7 generation", men det bliver nok svært at, finde noget skriftligt om dem.
  Person-ID	I808	Bindslev
  Sidst ændret	10 feb. 2012

  
  

  Familie	Mette Jensdatter, Mørch,   f. 1681, Hvidsted Vestergård i Tårs, Hjørring, DNK ,   d. 1742, Kabbeltved i Mygdal, Hjørring, DNK  (Alder 61 år)
  Gift	ca. 1710
  Børn	1. Jens Christensen,   f. 1708,   d. 1710  (Alder 2 år)   2. Svend Christensen,   f. 1710,   d. 1729  (Alder 19 år)   3. Jens Christensen,   f. 1711, Hoven i Mygdal, Hjørring, DNK ,   d. 20 maj 1793, Kabbeltved i Mygdal, Hjørring, DNK  (Alder 82 år)   4. Maren Christensdatter,   f. 1714   5. Anders Christensen,   f. 1716   6. Christen Christensen, Lykkegaard,   f. 1719, Hoven i Mygdal, Hjørring, DNK ,   d. 24 okt. 1789, Nørre Bindslev i Bindslev, Hjørring, DNK  (Alder 70 år)   7. Niels Christensen, Ladefoged,   f. 1721, Hoven i Mygdal, Hjørring, DNK   8. Mette Christensdatter,   f. 1724,   d. 17 apr. 1777, Røde Mølle i Mygdal, Hjørring, DNK  (Alder 53 år)
  Familie-ID	F211	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Begivenhedskort		Født - 1675 - Hoven i Mygdal, Hjørring, DNK Død - 1732 - Kabbeltved i Mygdal, Hjørring, DNK  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet