Match 6,701 til 6,750 fra 6,750
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 6701 |
Wurde 1.9.1761 in Hamburg mit Jacob von Bergen verheiratet.
| Sthamer, Anna (I157)
|
| 6702 |
WWI Civilian Draft Registations: Archie Olif Ahlburg, 1 February 1873, Dane, relative [#898] Louis Ahlburg in Clyde Kansas, White, Morton, Kansas. [Ancestry.com]
According to census 1920 Archie O Ahlburg and his father are born i Sweden. | Ahlburg, Archie Olif (I602)
|
| 6703 |
www.peter-doerling.de | Ahlburg, Peter (I694)
|
| 6704 |
www.peter-doerling.de | Ahlburg, Dorthe (I693)
|
| 6705 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Labuhn, Katharina (I1206)
|
| 6706 |
WWW: The Sun_Herald City To Surf | Ahlburg, Robert (I475)
|
| 6707 |
Wünscht anonym zu sein. | Katelhön, Walter August Carl Friedrich Martin (I529)
|
| 6708 |
Yderligere børn: Maren 1736, #202? Jens 1738, #299? af Hedegård, Anne 1740, #849? Karen 1744. | Andersen, Jens (I940)
|
| 6709 |
Zenghansstrasse 16 | Katelhön, Fritz (I549)
|
| 6710 |
Zugelassen v. Landkreis Goslar für Gebäudeschäden | Ahlburg, Hermann (I227)
|
| 6711 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Labuhn, Sarah (I745)
|
| 6712 |
Zwilling.
| Labuhn, Anton Franz (I671)
|
| 6713 |
Zwilling.
| Labuhn, Johann Joseph (I649)
|
| 6714 |
Zwilling. | Labuhn, Robert Theodor (I136)
|
| 6715 |
Zwilling. | Labuhn, Otto Julius (I134)
|
| 6716 |
Zwilling. | Ahlburg, Johann Heinrich (I124)
|
| 6717 |
Zwilling. | Ahlburg, Christian (I123)
|
| 6718 |
[...] Marty Peder Christensen Hane af N:B: 66 Aar | Christensen, Peder Hane (I100)
|
| 6719 |
[..] November Niels Pedersen Bierregrd i S:B: 68 Aar | Pedersen, Niels Bierregaard (I178)
|
| 6720 |
[112] Barne Daab 1764. d 15 July Bapt: Søren Jacobsens Barn af NB. Nom Jørgen. Test. Kiersten AndreasDaatter af NB. Karen SørensDaatter af SB. Thomas Christensen af NB. Peder Christensen af SB. Christen Larsen ibidem. Introduceret d 2 Septembr.
| Sørensen, Jørgen (I1321)
|
| 6721 |
[149b] Barne Daab 1776. d 10 Novembr Bapt: Christen Larsens Barn af SB. Nomen Jahanne. Test: Kiersten JensDaatter af NB. Maren ChristensDaatter Idem. Oluf Berig af NB. Peder Larsen Idem. Niels Olufsen idem Introduceret 26 Decembr.
| Christensdatter, Johanne (I144)
|
| 6722 |
[183b] Børne-Daab 1801. 2) den 1 April blev inddøbt et Pigebarn Kaldet - Kiersten. Forældre. Christen Thomsen og Else Thomasdatter, Gaardmand i Sønder Bindslev. Tilstædeværende. Pigen Mette Marie Christensdatter fra S:B: Barnets Fader og andre i Capellani Boeligen. Død.
| Christensdatter, Kiersten (I2223)
|
| 6723 |
[29b] Copulationer 1803, 1804. 4) den 18 Octbr meldte sig til Ægteskab Karlen Niels Sørensen tienende Gaardmanden Christen Lausen i Sønder Bindslev og Pigen Johanne Christensdatter benævnte Gaardmands datter - Forloverne Gaardmanden Christen Lausen af Sønder Bindslev og Boelsmanden Peder Sørensen Smed i NB. | Familie F431
|
| 6724 |
[78b] Børne=Daab. Eodem die Bapt: Peder Clausøns barn af N:B: Nom: Kiersten: Test: Niels Sundbyes hustr: Jens Nørg:, Jens Bojer, Peder Lycheg:, Jens Nørg: Enche;
| Pedersdatter, Kirsten (I104)
|
| 6725 |
[81] Børne=Daab: Fest: Visit: Bapt: Christ: Thomsøns barn af Ogger Nom: Thomas. Test: Lars i Præsteg, Christ: Smid, Lars Christenss, Peder Søfrensøns hustr: og Lars Thomsøns hustr: og Jens Jensøns hustr:
| Christensen, Thomas (I984)
|
| 6726 |
[C.Klitgaard: Serreslev sogn s.55]
Gertrud Bastholm, født 1715, død 1797, opholdt sig 1733 i Norge, hvor hun 1735 ægtede Sergent Herman Frederik Coucheron, født i Tronheim 1707, død 1778 i Lille Nygaard i Serreslev, søn af Kaptajn ved Ingeniørkorpset Anthony Coucheron og Anne Marie Bruun.
1758 flyttede sergentfamilien til Lille Nygaard med deres fire børn, og deres ældste søn Christian Coucheron, født 1735 i Norge, død Vidstrup 1811, i 1784 blev gift med Anna Hansdatter Eifler fra Odden, boede også fra omk. 1784 i Lille Nygaard, men 1789 og 1798 i Lønstrup. Han var sergent ved infanteriet ligesom faderen og havde flere børn døbt i Serreslev.
---
1801 Lønstrup i Mårup:
Christian Coucheron 66 afskediget, korporal, pensionist
Anne Hansdatter Ejfler 54 hans kone, begge første ægteskab
Hans Christiansen 9 deres børn,
Ingeborg Christiansdatter 11-
Laurs Vigilsen 31 tjenestefolk, daglejer,
Anne Christensdatter 33 -
Barn Hans Eifler Christiansen Coucheron g.m. Mette Marie Knudsdatter 28.okt.1817 i Tornby. Hun barn af Knud Pedersen og Maren Christensdatter. (MC en datter af #18 og #807). | Coucheron, Christian (I987)
|
| 6727 |
[dato mangler] begravedes Lars Bragholts Enke navnlig Anna gl 67 aar | Christensdatter, Anne (I227)
|
| 6728 |
[den] 13 Maj blev gaardmand Povel larsen af Nørre Bindslev begraven - gl 54 aar. | Larsen, Povel (I62)
|
| 6729 |
[De]tlof Labuhn mit der Widewe [El]isabethe Behnken copuliret
| Familie F4
|
| 6730 |
[Dokument im Stadtarchiv in Goslar, A11238g.]
Das von Herrn Valentino Meyern undt Herrn Henningen Jürgen Ylmern respective Vorth=haltern, undt Taffelherrn in Gosslar von der Churfürstl Branndenbl Fürstenthumbs Halberstadts Regierungh mir enndtsbemelte ein Befehl umb einweisungh deren zuem Closter Neuwergh, undt dessen aus Hoffe Oelhorer gehörige, undt unter diessem Ambte befindtliche Güeter heut untem Dato woll insinuiret, welchen dem in Schüldigkeit nachgelebet, undt deswegen EE. undt undt Hochweisen Rath in Gosslar förderlichst schon in forma probante eingehändiget werden soll interim dieses solo recognitionis ertheilet, Signatum Hornburgh den 23. Julij 660.
[Andl?] Johan Alburgh
Im Langeschen Familienbibel: "4 Jahr Ertzoglicher und 6 Jahre Königl.Schwetischer und 21 Jahr Cuhr-Brand. Ambtman zu Homburg" | Ahlburg, Johann (I110)
|
| 6731 |
[Ein grosses NB in margine notiert]
d 8ten September Mittags zwischen 12-1 Uhr wurde Johanne Juliana Kauffmann unehelicher Sohn geboren, d 10ten ej: getauft, und mit dem Namen Heinrich, August, Jacob benannt.
Zeugen waren Jacob Mühlenhof Heinrich Achills und Elisabeth Grahen. NB Alter der Wöchnerin ist 27 Jahr.
[Kommentar: KB 1834, S.198,51 ist notiert: Laut überreichten und Jahrgang 1836 beigelegten documents kann obiger Kaufmann sich Ahlburg nennen.] | Ahlburg, Heinrich August Jacob (I71)
|
| 6732 |
[Found at http://www.fs.fed.us/im/directives/field/r2/fsm/2800/2830.txt]
EXHIBIT A
33-104-17-1 GSP:KP
December 7, 1936
Honorable Roxford G. Tugwell
Administrator of Resettlement Administration
Washington, DC
Dear Mr. Administrator:
I have the honor to report the final examination of the abstract, of title, deed and related papers pertaining to the acquisition of a tract of land, lying and being in the County of Norton, State of Kansas, containing 80 acres, more or less. This tract has been acquired under the provisions of existing legislation in connection with a project for which the land is being acquired by the Resettlement Administration from Archie Olif Ahlburg, a single person, by a warranty deed dated November 19, 1936, and recorded November 19, 1936, in the land records of the aforesaid County and State, in Book 21 of Warranty Deeds, page 483, the total consideration being $751.00..
The land is more particularly described in the enclosed executed warranty deed.
The abstracts of title, consisting of 9, 4 and 6 pages, were prepared by E. W. Dean abstractor, and his final certificate dated November 20, 1936, is in satisfactory form.
From an examination of the abstracts of title, deed and related papers, I am of the opinion that a valid title to said land is now vested in the United States of America subject to the reservation of all oil, gas, and other minerals in the land which have not been heretofore reserved by the United States for a period of fifty years from November 19, 1936, together with the right to enter upon said premises and use so much of the surface thereof as may be reasonably necessary for the purposes of this reservation and for the development, production and marketing of said minerals, which reservation has been waived by provisions of the memoranda and letter dated February 7, 1936 and March 19, 1936, respectively, approved by L. C. Gray, Director, Land Utilization Division, Resettlement Administration, and as
Assistant Administrator for the Administrator, Resettlement Administration, and R. G. Tugwell, Administrator, Resettlement Administration.
The abstracts of title, memoranda, affidavit, tax receipts, deed, purchase money receipt and related papers are enclosed herewith.
Respectfully,
Attorney General
Enclosure
No 60536 | Ahlburg, Archie Olif (I602)
|
| 6733 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | _____, Rosa (I1216)
|
| 6734 |
[Fundet på http://www.time2look.dk/WWW/genealogy/beskr/0230/0230.htm, men den findes ikke mere]
Fællesbeskrivelse for Christen Andersen og Mette Jensdatter Mørk.
(af Henning Kjærgård)
Christen Andersen.
han er født 1675 på gården Houen i Mygdal, hvem fadderne var vides ikke, da kirkebogen Først begynder 1688. Forældrene var, Anders Jensen af Houen, moderens navn kendes ikke.
Han blev gift i Tårs sogn 1706 med:
Mette Jensdatter Mørk.
hun er født 1681 i Hvidsted i Tårs sogn. Hvem der stod faddere ved hendes dåb, vides heller ikke, kirkebogen der begynder ikke før 1715. Hendes forældre var, Jens Nielsen Mørk og Mette Eriksdatter.
Deres børn døbt i Mygdal Kirke:
1. 1708, døbt et Egte Drengebarn af Houfven, og kaldet Jens. Faderen: Christen Andersøn. Moderen: Mette Jensdatter Mørk. Test: Anders Jensøn i Houfven. Nielsøn i Hvidsted. Laust Madssøn i Deinboelet. Christensdatter og Niels i Bierby. Ingeborig Jensdatter. Madtz Pallisøn i Giøgård. Døde 1710. Døde af Børnekopper.
2. 1710. Dominica: Latara, døbt et Egte Drengebarn af Houfven, kaldet Svend. Test: Jens Nielsøn i Hvidsted, i Tårs. Chr. Jensøn ibd. Chr. Nielsøn i Mygdal. Kirsten Andersdatter. Laust Madssøn i Deinboelet. Maren Jensdatter, pige i Hvidsted. Døde 1729.
3. 1711, Dominica: 4 Adventus, døbt et Egte Drengebarn af Houfven, kaldet Jens. Test: Anders Jensøn i Houfven. Jens Mørk i Hvidsted. Laust Mortensøn i Dienboelet. Kirsten Andersdatter. Laust Madssøn i Dienboelet. Ingeborig Jensdatter. Mads Pallisøn i Giøgård.
4. 1714, Dom: 5 p.T. døbt et Egte Pigebarn af Hoven med Nafen: Maren. Test: Jens Mørk i Hvidsted. Anders Andersen i Hoven. Chr. Jensen i Hoven. Ingeborig Jensdatter i Giøgård. Kirsten Andersdatter i Dieneboelet.
5. 1716, Dom: 15 p.T. et Egte Drengebarns Hjemmedåb confirmeret af Hoven af Nafn: Anders. Test: Mads Pedersøn i Giøgård. Lavrits Mortensøn i St. Grøntved. Morten Christensøn i Kåbbersholt. Kirsten Andersdatter af Degneboelet. Richland Lauritsdatter i St. Grøntved.
6. 1718, 1 Dom: X p.T. døbt et Egte Drengebarn af Hoven kaldet, Chresten, Test: Niels Jensøn i Klodske. Chr. Nielsøn i L. Grøntved. Anders Andersen i Hoven. Kiersten Andersdatter i Degneboelet. Else Lauritsdatter.
7. 1721, Dom: Reminiscere, døbt et Egte Drengebarn af Hoven kaldet, Niels. Test: Niels Jensøn i Klodske. Peder Andersøn i Lilholt. Anders Andersøn i Hoven. Kirsten Andersdatter i Degneboelet. Inger Andersdatter i Hoven.
8. 1724, Dominica: Oceli, døbt et Egte Pigebarn af Hoven kaldet, Mette. Test: Niels Jensøn i Klodske. Chr. Nielsøn i L. Grøntved. Morten Lauridsøn i S. Grøntved. Maren Olufsdatter i Klodske. Zitsel Lauritsdatter i St. Grøntved.
Da Mette og Chresten var blevet gift, blev de fæstere i gården Hoven i Mygdal sogn, og der boede de det meste af deres tid; men omkring 1730, blev de i stedet fæstere i Gården Kobbeltved. Det var en stor gård med en historie der går langt tilbage i tiden.
I katolsk tid var der præstegård her, og i 1300 og 1400 årene, kendes navne på flere præster som har boet her. Den har hørt under Børglum Kloster, og ved Reformationen i 1536 overgik den til kronen, og ble senere solgt til herregården Odden, hvorunder den hørte da Chresten Andersen blev fæster. Senere kom den til at høre under godset, Stensbæk.
At det var en stor gård ses af at i 1688, opgives gården hartkorn til 11,6 Tdr. Hoved parcellen blev i vor slægt gennem 5 generationer, altså omtrent til vor tid. Efter Chresten Andersens død, deltes gården i to, så Sønnen Anders (Ane 24) f. 1716, fik den Østre gård Matr: 24, medens sønnen Jens f. 1711, fik den vestre Matr: 25. Omkring 1860, blev begge gårde igen delt, så der nu er fire Kobbeltved gårde.
I 1770 var hoveriydelsen for hver af de to gårde: 4 Spandage (en mand med to heste), og to Gangdage (en mand), samt to dage for en pige eller dreng, udenfor sæd- og høsttid det halve. Det var altså en ugentlig ydelse. I Landgilde (Skat) skulle betales, 24 Skæpper byg, 16 Skp. havre, 2 rigsdaler og 68 skilling.
Jens som fik den vestre gård, blev 1740 gift med, Margrethe Larsdatter fra Røde Mølle, datter af (Ane 104 og 105). Maren f. 1714 blev gift med Chr. Christensen i Uslev. Christen f. 1718 blev fæster i Lykkegård i Bindslev. Mette (Ane 53) blev gift med (Ane 52) Jeppe Larsen i Røde Mølle. Niels blev fæster i Trynskoven i Bindslev.
Mygdal Kirkebog. 1732, jordet, Christen Andersen, som døde i Kobbeltved, efter at han hafde levet 57 år og nogle dage. Som var den salige mands ganske alder. 1742. Dom: India. Jordet en enkekone af Kobbeltved, navnlig Mette, som døde i sit alders 61 år.
Anders (Ane 24) som blev fæster af den halve gård, blev gift 2 gange og fik 15 børn, hans anden kone var (Ane 25) Karen Sørensdatter.
Deres datter Margrethe f. 1764, og svigersønnen Niels Jeppesen, søn af (Ane 52 og 53) overtog fæstet, det var dem der i 1805, købte gården til selveje. Og derefter i 1833 blev den overtaget af deres søn Anders Nielsen gården.
Efter nu at have beskrevet "4 Generation", er det ikke let at lade være at gøre sig nogle tanker.
Det var denne generation der foruden meget andet, oplevede Stavnsbåndets ophævelse 1788, for de flestes vedkommende, gik der ca. 15 år inden de fik deres gårde købt til selveje.
På det økonomiske område tror jeg ikke det gav dem nogen forbedring. Men det må jo ha styrket deres værdighed og selvtillid. Og har jo nok været et statussymbol, at være herre i eget hus.
Det med alle de onde herremænd, der mishandlede deres fæstebønder, er der vel ikke mange der tror på mere, i hvert fald er der vist ikke noget bevis for at noget sådant har fundet sted i Jylland. Selvfølgelig kan der ha været undtagelser. Hvis det var så slemt, var kravet om frihed, jo nok kommet fra bønderne, og var jo så blevet et helt oprør, som det ikke er let at overskue følgerne af.
Det var et gode for Danmark, at det var godsejerne og regeringen der indså, at det tjente landet bedst, at folket fik deres frihed, og selv lærte at tage ansvar.
Desværre findes der ikke meget skriftligt materiale fra de berørte herregårde i Vendsyssel, men de skifter jeg har fundet, viser da ikke noget misforhold mellem Bonden og Herremanden.
Det var jo i 1733 stavnsbåndet blev indført, så det var kun i 55 år denne lov var i kraft.
Når jeg nu skal til at beskrive "5 generation", er det jo den generation der gennemgående, har levet hele deres liv under stavnsbåndet. Og generationen før, altså "6 generation" levede før stavnsbåndet blev indført, de er jo født for ca. 300 år siden, ca. 1690. Det ser ud til der også dukker nogle op, af "7 generation", men det bliver nok svært at, finde noget skriftligt om dem. | Christensen, Niels Ladefoged (I1446)
|
| 6735 |
[Goslar Stadtarchiv, Privata I, 1623/61.]
[Später zugefügt :]
Caspar Büsche und Jonas Olroggen S.S. unmündige arme Kinder,
Valentin Witzenhausen.
[Anschrift:]
[..... ...] Ehrnvestenn, Hochgelerten, Hoch:Woll=
Weisen, fürsichtigen und grossachtbarn Herrn, Bürger=
meistern und Raht des heiligen Reichstadt Gosslar,
Meinen vielgönstigen gepietenden lieben Herrn Obernn.
[Später zugefügt:]
[...] 30 MAY Ao 623.
Ernveste, Hochgelerte, Hochwolwiese, Fürsichtige und Grossachtpare
denselben seind meine Unterthenige und Willige Dienste zuuor,
Vielgünstige gepietende liebe Herrn Obernn.
Wass gestalt ich uor diesem quæruliret und geklagt, das meines
Schwiegervaters Hansen Büsches sel. Hauss an der Marcktstrassenn,
Johannjs Alborgs sel. Witwinnen Verkauft, mit leichtem gelde
bezahlet, dauon noch etzliche gelder zu Rahthause lieggen, welche
vor diesem von Valentino Witzenhausen zu verbessern zugesagt:
Dz alles werch= dieselbe sich noch gonstig erinnern,
Wan aber solches bis daher im gestecken geplieben,
Caspar Büsches und Jonas Olroggens sel. sel. arme Vater: und
Mutterlose Waisen aber keine Vormünden die solch Werck fodern,
und mir hirnesst nicht möge von denselben auff, und gerücket und
vorgebeuget werden, alss wen ichs nicht gefodert, So bitte ich
unterthenig und fleissig, Ew: Ehrn: und hochw: wollen perüfen,
Valentino Witzenhausen ernstlich zu mandiren, dz er seiner Zusage
nachsetzen und die alte noch lieggende gelder verbessern und endern
müsse, damit man des Vaters sel. Witwinnen und andere Gleubigere
so noch etwas daran haben, contentiren, und auch die nachgelassene
arme Erben und Waisen dz ihrige, so viel dess etwa sein magde,
auch haabhaft werden, und in verpleibung dessen nicht nötig sein
müge, dz Hauss wiederumb anzugreiffen, und der[en?] Alburgische -
ihre leichte gelder wieder zuzustellen.
Ew: Ehrn: und Hochw: wollen dieser Sache, weil[en] mehrentheilss
arme elende Waisenn betriefft, die nicht viel Ungelt anwenden
konnen, abehelffen, angesehen weder meine Haussfraw, noch dieselbe,
in de Kauff consentirt od gewilliget, sondern demselben vielmehr
contradicirt und wiedersprochen haben. Das ist ia
mehr als pillig, ich als ein gehorsamer Bürger getroste mich.
GOTT, alss ein Vater der Waisen wirdts belohnen, die Kinder
werdens mit ihrem Gebete ersetzen, und ich verdiene es in Unterthe=
nigkeit jederzeit willig und gerne.
Dat Gosslar den 15 MAY Anno 1623.
Ehrn: und Hochw:
Unterthenige Bürger, Heinrich Tilling, Tischer
[Kommentar von Holger Gruber ueber BBS.]
Zum "leichten Geld" hier ein Lexikon-Auszug zum Thema "Kipper- und
Wipperzeit":
Zeitraum einer extremen Geldverschlechterung in den Jahren
1619 bis 1622/23(!).
Bereits seit dem Ende des 16. Jh. waren in einer steigenden Zahl von
Heckenmuenzen unterwertige Kleinmuenzen gepraegt worden. Diese
Verschlechterung der Kleinmuenzen fuehrte dazu, dass von ihnen immer
mehr als Gegenwert fuer den guten, d.h. vollwertigen Reichstaler
gegeben werden mussten. Die guten "groben" Sorten wurden von im
Lande umherziehenden Aufkaeufern mit dem schlechteren Geld aufgekauft
[...] und mit erheblichen Gewinn fuer die [Muenz-]Paechter und
Muenzherren eingeschmolzen und zu schlechtem Geld umgepraegt. Dieses
Kaeufer wurden Kipper und Wipper genannt, weil sie mit einer Waage
(Wippe) das gute Geld ermittelten und in die Truhe oder den Beutel
kippten (aussonderten).
Als zu Beginn des 30jaehrigen Krieges sich auch die grossen
Territorien sowie der Kaiser an dieser systematischen Muenz-
verschlechterung beteiligten, um die hohen Ruestungskosten
aufzubringen, muendete die Muenzverschlechterung in eine allgemeine
Inflation. Die Folgen waren fuer das Wirtschaftsleben verheerend.
Fuer das schlechte Geld wollte kein Handwerker arbeiten, kein Bauer
verkaufen. Schuldner wollten mit dem schlechten Geld ihre in guter
Muenze aufgenommenen Schulden bezahlen. Es kam zu spontanen Unruhen
vor allem unter der Stadtbevoelkerung.
Als dann ab 1622 nur noch das schlechte Geld fuer die Steuern und
Abgaben in die landesherrlichen Kassen gelangte, wurde die Muenz-
verschlechterung durch harte Massnahmen (Abwertung des Kippergeldes,
Zerstoerung der Heckenmuenzen, Prozesse gegen Muenzpaechter und
Aufkaeufer) beseitigt.
---
In der Urkunde geht es darum, dass die Witwe Alborg das Haus mit
minderwertigem Geld bezahlt hat. Dieses Geld wurde teilweise vom Rat
beschlagnahmt und auf dem Rathaus sichergestellt. Da die Kaeuferin
anscheinend nicht genuegend Vermoegen hatte, um die Differenz zum
vollwertigen Kaufpreis aufzubringen, kam ihr Valentin Witzenhausen
zur Hilfe, und versprach, das Geld zu "verbessern" (mit anderen
Worten: die Differenz zu zahlen). Offensichtlich war zum Zeitpunkt
der Urkunde aber noch keine Zahlung seitens Valentins (vermutlich ein
Verwandter der Witwe Alborg) erfolgt.
In Vertretung der Erben des Vorbesitzers klagt nun dessen Schwieger-
sohn Heinrich Tilling vor dem Rat der Stadt auf Zahlung der Restsumme
oder Rueckgaengigmachung des Kaufs. Da Klagen meist mit hohen
Gebuehren verbunden sind, bittet der Klaeger den Rat, es moeglichst
preisguenstig zu machen, weil die Erben arme elende (= verlassene)
Waisen seien. | _____, Ester (I342)
|
| 6736 |
[Goslarer Bürgerbuch 1725: Einkommende Bürger.]
50/ 25.10. Johann Detmar Ziegenbein, neuer Schafmeister im Breiten Thore, u. seine Frau Ilse Maria Ahlburgs bez. BR.
[BR= Bürgerrecht]
[Stadtarchiv: Urkundenbuch-Findbuch 3, P 199c. 1726]
Senior und Capitel des Stiftes Montis s.Petri thun ihre 2 Morgen Landes auf dem Sutmerberge nächst dem dortigen am sogenannten Doctors-Busche belegenen Lande Anne Marie Dickens dem Schäfer Johan Detmar Ziegenbein zu Goslar, dessen Ehefrau Ilsza Maria Alburgs, und den in ihrer Ehe zu erzeugenden Kindern auf ihre Lebezeiten ein, gegen einen Jährlichen zwischen Michaelis und Martini zu entrichtende Zins von 16 Mgr.
Gegeben am Tage Bartholomaei den 24ten August 1726.
Johann Philipp Volkmar Senior. Georg Bernhard Walther can.subSenior
Johann Heinrich Hägermann Canonicus I :sig.app.des Stiftes Montis
s.Petri :I | Ahlburg, Ilse Maria (I324)
|
| 6737 |
[Jy. Reg. 47.240 nr.533. Bestilling: DKancelli, Koncepter og indlæg til jydske registre, 1793.]
Copia
No. 4 C 7. 24 St. -
1793
Andreas Brychmann Kongelig Majestæts Byefoged i Hiørring og Herredsfoged i Horns Wenneberg Herreder samt Birke-Dommer og Skriver ved Gaarbye Birk. -
Peder Esbach Kongelig Majestæts Bÿskriver i Hiørring og Herredsskriver udi Horns Wenneberg Herreder. -
Giøre Vitterligt: at Anno 1793. den 12te Augusty blev Horns Wenneberg Herreders Ret indlyst og holden af foranførte Rettens Betiente i overværelse af Tinghørere: Jens Nielsen Horne, Niels Jensen Bierby, Thomas Svendsen Elling, Jens Hansen Tislum, Niels Smed, Jens Lund, Niels Madsen og Stephen Madsen. - Hvor da paa Begiering af Den Gamle Hr. Lauritz Meyer de i eendeel Aar og endnu, som Pensionist har opholdt og opholder sig paa Steensbeck mødte Procurator Sr. Jens Østrup boende i Hiørrrring Mølle, som paa velbemeldte hr. Meyers Vegne fremlagde for det første Deres Excelence Hr. Gehejme Raad Stiftbefalings-Mand og Amtmand Levetzaus Pro Memoria til hr. Meyer dateret Aalborg Slot den 26 July sidst betreffende er Allerunderdanigst ansøgt Confirmation paa sin Bestemmelse, som skal være aftalt i levende Live imellem bemelte Hr. Meyer og hans afdøde Hustrue, hvilken Pro Memoria Østrup begiærede Protocollen tilført, og er saa lydende:
Pro Memorie !
Fra Det Kongelige Danske Cancellie, er ieg under 20de i d:M: saaledes bleven tilskrevet: - "I vedlagte til Cancelliet indkomne ansøgning har Lauritz Meyer af Steensbechs Gaard i Bindslev Sogn, anholdt om Kongelig Confirmation på Den imellem Ham og Hans nu ved Døden afgangne Hustrue Maren Bragaard aftalte Bestemmelse af Deres Efterladenskab efter Deres Død. - Men da denne Disposition ikke i Konens Levende Live har været forfattet skriftlig; Saa skulle man herved tienstligt anmode Deres Excellence at ville Tilkiendegive Vedkommende, at herom, maa erholdes et Tings-Vidne, som derefter indsendes til Cancelliet til nærmere Resolution Hvilket Herved bekiendtgiøres Sr. Lauritz Meyer paa Steensbeck, til Efterretning, ligesom og Ansøgningen Hermed følger. - Aalborg Slot den 26. July 1793 - T.Levetzau
Til S. Lauritz Meyer i Steensbeck
I Underdanig følge Høÿbemeldte Pro Memoria Fremlagde Østrup Den til det befalede Tings vidne udtagne Stævning dateret 5t Augusty sidst med Paategning om Forkyndelse, som Hand ligeledes Begiærede Protokollen tilført. -
Ydermere fremlagde Østrup den Allerunderdanigst til Hans Mayestæt forfattede Originale ansøgning, som Hand ij ligemaade begiærede tilført Tings-Vidne Acten, med begiæring at naar Tings - Vidnet er expederet, matte Ham igien tilbage leveres. -
Endelig fremlagde Østrup som Attest udgiven af Thoer Larsen i Barckholt, dateret 24 Juny d:A: som Hand begiærede Tings Vidne Acten indlemmet; Til slutning maa Sr. Østrup paa Hr. Meyers Vegne begiærende, at De Respective Vidner derefter maatte fremkaldes, for at beedige Deres Attester og underskrifter, hvor hos Østrup tillige ville beede det maatte blive Dem tilladt at afgive Forklaring om ikke Hr. Meyer baade er En gammel Mand, hans afdøde Hustrue tillige var en gammel og skrøbelig Kone, og i endeel Aar alleene har haft en liden Pension af Proprietair til Steenbech at leve af, uden at have anden Indkomst Vidnerne bekiendt. - Bemeldte Stævning med øvrige producerede Documenter lyder efter sin Orden saaledes:-
No. 2. C7timus 6st. - 1793
Andreas Brychmann. Deres Kongl: Majestæts Byefoged i Hiørring og herredsfoged i Horns Wenneberg herreder: -
Giøre Vitterlig. Det for mig haver andraget hr. Lauritz Meyer paa Steensbech hvorledes Hand i underdanigst Følge Det Kongelige Danske Cancellie Skrifelse af 20 Jult sidst afvigte til Deres Excelence Hr. GehejmeRaad og Stiftbefalings Mand von Levvetzau i Aalborg som bemeldte Hr. Meyer under 26de ejusdem, af høÿbemeldte Deres Excellence en Commeuniceret skal erhverve et Tings Widne Angaaende Den ijmellem Ham og Hans nu ved Døden afgangne Hustrue Maren Bragaard aftalte Bestemmelse af Deres Efterladenskab efter Deres Død; hvilken meer bemeldte Hr. Lauritz Meyer udi sin Allerunerdangiste Ansøgning til Deres Kongelige Majestæt under 24 Juny sidst afvigte saa forfattet skrivtlig, og til saadan Ende skal fine sig beføyed at faae beediget saavel af Vitterligheds Vidnerne fornævnte Hans og Hustrues Dispositions Underskrift Sr. Peder Fabricius paa Steensbech og Niels Rønne Kiølbye paa Nørre Elkiær, som De desangaaende udgivne Attester i henseende ovenmelte afgangne Maren Bragaards og berørte Fr. Lauritz Meyers aftalte Bestemmelse af Deres Efterladenskab efter Deres Død, udstæd af Deres Sielesørger C:T: Hr. Provst Biørn i Tversted Præstegaard, Hr. Lauritz Bartholin Schmidt til Nørre Elkiær og hr. Thoer Larsen i Barckholt
Til hvilken Ende forbemeldte hr. Lauritz Meyer har været denne Stevning begiærende, altsaa indstævnes Herved under faldsmaals Straf for mig i Rette at møde, Mandagen den 12te Augusty førstkommende paa Horns Wenneberg herredes Ting Hr. Peder Fabrbricius og Niels Rønne Kiølbye for den at beedige meerbemelte Hr. Lauritz Meyers og Dens Underskrivte og forseylinger under oftbemeldte hr. Meyers Allerunderdanigst ansøgning og forfattese af hans og hans afgangne Hustrus Maren Bragaards aftalte Bestemmelse af Deres efterladenskab efter Deres Død, samt /S:T:/ Hr. Provst Biørn, Hr. Lauritz Bartholin Schmidt og Hr. Thoer Larsen sin den ogsaa at beedige paa Lovbefalet Maade foran beskrevne af Dem udstædde Attester. -
Dato til Bekræftelse under min haand og Segl. - Hiørring den 5te. Augusty 1793 - A.Brychmann Q
Lovlig forkyndt for Biørn. -
Ligeledes lovlig forkyndt paa Nørre Elkiær for L:B.Schmidt
Ligeledes lovlig forkyndt for P: Fabricius.
Lovlig forkyndt for N. Kiølbye. - Lovlig forkyndt for Thoer Larsen. -
Nr. 3 C7timus
1 Rd.
Til Kongen. -
I mellem min Afdøde hustrue Maren Bragard og mig undertegnede Lauritz Meÿer var det med felleds Samtykke aftalt og besluttet, at, siiden Den gode Gud ey havde Velsignet vort Egteskab med Børn eller livs-Arvinger, saa skulle den af os længst levende efter den Andens Død beholde, eye og besidde vores Fælleds ringe Boe og ubetydelige Efterladenskabe, uden nogen Rettens Behandling, og naar da Den sidste af Os ved Døden afgik, saa skulde min nu Afdøde Kones Broder Søren Bragaard og hans husustru Birgithe Catrine Schmidt nu Boende udi Woldstrup i Hørmested sogn eller Deres Børn efter Dem, tiltræde, nyde, eye og beholde alt hvad Den af os Længstlevende maatte efterlade sig af hvad Navn og Slags det matte være og nævnes kunde, imod at ulægge til min nu afdøde hustrus Eeneste Søster Anne Bragaard, som er Gift med Hr. Nicolai Bergstrøm boende i Frideritz i fald denne min sall: kones Søster, som Enke maatte Overleve Den af Os længstlevende 100 Rd. Siiger Et hundrede Rigsdalerr, efter at vor fælleds Giæld først var betalt; Men i Tilfælde at bemelte min Kones Søster Anne Bragaard bortdøde forinden Den af Os Sidstlevende, da skulle ovenmelte min Svoger Søren Bragaard, hans Hustrue eller Børn Eene og alleene nyde, eye og beholde alt Wort Fælleds efterladte, imod at give til Bindslev Sogns Fattige, hvor Vi længst har Opholdt os 10 Sld. siiger Tie Slettedaler. - Men, da bemelte min sall: Kones Død pludselig indfaldt, og ieg siiden betagen af Sorg og svækket af en 74ve Aarig Alders Skrøbelighed ey siden har kundet tænke eller udrette noget; Saa Bønfalder ieg nu herved Allerunderdanigst Deres Kongelige Majestæt om at foranførte min Sall. Kones og min Fælleds giorte Aftale Villie og Beslutning maatte i AlAllernaadigst Betragtning af min ringe Evne og ubetydelige Formue allernaadigst Confirmeres stadfæstes og mig Gratis paa Slet Papir Allernaadigst meddeles til Regel og Efterlevelse baade nu og i Fremtiiden savel som alle Dem, den maatte fremover sig nogen Arve Ret i vort Boe at kunde have, som for Den Competente Skifte Forvalter, da ieg til Forvisning om, at det oven Allerunderdanigst Ansøgte har været min salig Kones sidste Willie og overlagde Ord med sund fornuft endog paa Hendes Døds seng, herved tillige allerunderdanigst indstiller De i Hendes Sygdom efter at hun var leven Communiceret og med Ovenmeldte sidste Afhandling og Forklaring tilstædeværende Personers Attester, som forventes denne allerunderdanigste Ansøgning påtegnede. - Herom bønfalder og Anholder -
Allerunderdanigst Lauritz Meyer Q
Til Witterlighed underskriven og Forsegle
Peder Fabricius Q Niels Rønne Kiølbÿe Q
( : Paa første siide i Margenen stod anført : )
Steensbeck i Horns Herred under Aalborg Stift den 24d Juny 1793 -
Lauritz Meyer anholder allerunderdanigst om, at Deres Kongl.: Majestæt allernaadigst ville Confirmere og Stadfæste Hans Sall: Hustrues Maren Bragaards og Hans giorte Aftale, Villieog Beslutning, formedelst De ingen Børn eller Livs Arvinger Haver Haft i Deres Egteskab eller efterladt sig, nemlig: at Den længstlevende skulle efter Den førstes Død beholde, eye og besidde begges ringe Fælleds Boe og Efterladenskab u-Registreret uskift og udeelt saa lengeden levede, og efter begges Død skulle bemelte afdøde Maren Bragaards Broder, Søren Bragaard og Hans Hustrue Birgithe Cathrine Schmidt i Wolstrup udi Hørmested Sogn eller Deres Børn efter Dem tiltræde, nyde eye og beholde alt hvad den længstlevende maatte efterlade sig, imod at erlægge 100 Rd. til berørte afgl:, Maren Bragaards søster Anne Bragaard, Gift med Hr. Nicolay Bergstrøm i Frideritz, i Fald Hun, som Enke maatte overleve Den længstlevende.
Men i Tilfælde, Hun bortdøde forinden den sidstlevende, da skulle ovenmeldte Søren Bragaard, Hans Hustrue eller Deres Børn Eene og alene tiltræde, nyde, eye og beholde alt Deres fælleds Efterladte, imod at give 10 Sld. til Bindslev Sogns Fattige med viidere. -
Hermed følger et Bilag Litra A. -
Den 4de april sidst afvigte blev ieg undertegnede hentet til Hoved -Gaarden Steensbech udi Bindslev Sogn, at betiene ved det Høyværdige Alteres Sacramente Welædle Hr. Lauritz Meyers Hustrue, Navnlig Maren Bragard som med sin bemelte Mand opholdt sig paa benævnte Gaard Steensbech, hvor De i nogle Aar har levet af en liden Pension, som Hr. Commerce Raad Bergh for Toe Aars Tiid siden afdød, med sin efterlevende Enke-Frue, boende paa Kiersgaard i Taarnby Sogn, havde tillagt Dem, deels, som af Famillien og deels som De begge i en deel Aar havde tient velbemelte Frues Forældre, som lenge siiden hensovede; Da nu benævnte Hr. Meyers Hustru, som i mange Aar med sin benævnte Mand begge Har været heel sygelig og begge aldrende tillige, var bleven betient, og da derpaa, bedende at ville tale noget videre med mig, i sin Mands og Velædle Hr. Schmidt Herre til Nørre Elkiær i Tversted Sogn, nærværelse, bad Hun mig anhøre og være et Vidne til Hendes Villie og Bestemmelse med Hendees og Mandens lidet Efterladeat dette var Hendes Villie, at Hendes Gamle svoger og skrøbelige Mand, skulle have og beholde, det lidet efterladende med ovenmelte pension tilstaaet saa lenge nogen af Dem levede I : Hun havde været en Virksom Qvinde i hendes Dage en Virkelig Tabithe og derved Tiid efter Tiid med nogen Fliid og Sparsommelighed lagt sig lidet til beste: I saa lenge hand levede, men når Hand ved døden afgik, da skulle Hendes Søster gift med hr Bergstrøm i Frideritz have forlods ud 100 Rd., siiger Et hundrede Rigsdaler, om Hun da levede, Hvis ikke intet enten Manden eller Arvinger i mindste Maade Ligesom om bemelte hr. Bergstrøms Hustrue da levede enten gift eller Enke at nyde bemelte 100 Rd., intet viidere, men al alt af Navn være kunde tilfalde og tilhøre Eene og alleene Hendes Broder Velædle hr. Søren Bragaard, Hustrue Navnlig Birgithe Cathrina Schmidt og Deres Børn, Deres Børn som hun adskillige Gange igientog, for nærværende Tiid paa Gaarden Woldstruup i Hørmested Sogn; og skulle Hendes ældre Broder Velædle Hr. Jørgen Bragard paa Biørnkiær for sig og Arvingen intet have, som Hand sad i skikkelig Stand, men den anden bemelte hr. Søren Bragaard i ringe Omstændigheder; - Det Hun forsikrede ved faste Overlæg og Reedeligste Hensigt at giøre, som hun og med fuld Sands og Forstand, vel med Svag Mæle, men lydeligen og tydeligen ikke engang underdanigt allernaadigst Comfirmation, og begiærede, Jeg i sin Tiid wilde vedstaae og Attestere samme, saa talt til mig, som ieg og har med god Samvittighed for Guds Ansigt, oprigtigt tilstaaer og bevidner, og kand med Eed, navn og hvor det skal være bekræfte. -Og leved velbemelte paa 5te dag derefter, da ieg vel ikke i den Tiid talte med Hende som det var Confirmations Ugen, men dog havde to gange Bud hos hende og blev hver Gang svaret, at det tegnede til Bedring med hende, men som hun havde Kræft i et af Brysterne, og Én Aare efter sigende sprang, døde hun hastige, som skeede deen 9de April sidst. - Imidlertiid ieg var hos hende, og hun nogle gange gientog Hendes hellige besluttede Villie, i henseende til lidet Efterladende, spurgte ieg hende, om hun ikke ungefær Kunde bestemme, hvor meget Det Kunde være, sagde hun Nejej, hun kunde ikke, thi det bestod for en Deel i adskillige smaae Ting, som nogle Faar og andre Creature, De hid og Did havde, samt uldent og Linned Hun Havde forarbejdet med viidere, men blev da talt om, at Hendes Mand ved hendes Dødelige Afgang skulle give velbemelte hr. Søren Bragaard og hustru med Deres Børn en nøyagtig Specification, paa hvad det Kunde være, og Hvor det Kunde være at De ved Hans Afgang Kunde wiide, hvad og hvor det var. -
Tversted Præstegaard D 24. Junij 1793 - Biørn Q
Provst og Sogne Præst for Tversted, Bindslev og Uggerbye Menigheder udi Horns Herred Aastrup Amt i Wensyssel. -
At nu afgl: Madame Maren Bragaard Meyer var ved sin funde Fornufts Brug, -da hun i Min overværelse og Paahør sidst afvigte 4de april med frie Villie og Velberaad Hue Declarerede for hendes Sielesørger /: S:T:/ Hr. Provst Biørn af Tversted Præstegaard, efter at hun var bleven meddelt det høyværdige Altrens Sacramente,: at det var hendes Villie og Beslutning, at hendes Mand hr. Lauritz Meÿer, i Fald Hand overlevede Hende, skulle have, eje og beholde Deres fælleds Boe og Efterladenskab saa lenge hand levede; Men naar Hand ved Døden afgik, skulle Hendes Broder Søren Bragaard i Woldstrup og Hans Hustrue eller Deres Børn have, eje og tilhøre alt Deres Efterladenskab, imod at hendes Søster Anne Bragaard, Gift med hr. Nicolaÿ Bergstrøm i Frederitz, skulle have 100 Rd., der som hun blev Enke, og, som Enke, overlevede den længstlevende, i andet Tilfælde skulle begges fælleds Boe og Efterladenskaber efter Den sidstlevendes Død tilhøre bemeldte Søren Bragard og Hustrue eller Deres Børn Eene og ingen anden, da De Fattige i Bindslev Sogn alene nyde 10 Sld. ligesom og, at Hun samme Tiid declarerede : at hendes Broder Hr. Jørgen Bragaard til Biørnkiær, intet skulle have, da Hand ikke behøvede det. - Dette Attesteres herved, som Én Sandhed, ieg med Eed kand bekræfte, naar maatte forlanges. -
Nørre Elkiær den 24 Juny 1793. - Allerunderdanigst af L:B: Schmidt Q
Litr. A:
No. 2 C7timus 6 st. -
1793.
At Sr. Lauritz Meÿers Hustrue, nu afgl: Madame Maren Bragaard Meyer paa Steensbeck den 4de April sidst afvigte, efter at hun var bleven betient med Det høyværdige Altrens Sacramente af Hendes Sogne Præst og Sielesørger /S:T:/ Herr Provst Biørn fra Tversted Præstegard declarerede I min Nærværelse og Paahør med frie Villie og Velberaad Hue, samt med sin fulde Fornufts Brug, : at det var Hendes Villie og Beslutning, at bemelte Hendes Mand Sr. Lauritz Meÿer skulle i fald Hand overlevede Hende, have, eje og beholde Deres fælleds Boe saa længe Hand levede uden nogen Skifte og Deeling, og saa snart Hand ved Døden afgik, skulle Hendes Broder Søren Bragaard i Wolstrup og hans Hustrue eller Deres Børn have, eje og tiltræde alt Deres Effterlandenskab, da Hendes Søster Anne Bragaard, som er Gift med Sr. Nicolay Bergstrøm i Frederitz skulle gives 100 Rd., der som hun blev Enke, og maatte overleve Den lengstlevende af Dem, men i andet Tilfælde skulle begges fælleds Boe , efter deen sidstlevendes Død tilhøre bemelte Søren Bragaard og Hans Hustrue eller Deres Børn Eene og ingen anden, men hendes Broder Sr. Jørgen Bragaard til Biørnkiær skulle intet Have nyde eller arve, efter Hende, da Hand ej havde det behov, hvilket ieg hermed
sandfærdig attestere at have været ovenbemeldte Madme Maren Bragaard Meÿers Reene og tydelige Ord og Erklæring, og Kand naar maatte forlanges med Eed bekræfte. - Barkholt i Bindslev sogn d. 24 Juny 1793.
Thoer Larsen Q
I følge ovenstaaende Begiæring mødte /S:T:/ Hr. Provst Biørn sogne Præst for Tversted og Annecterede Menigheder som selv tydelig oplæste sin paa Hr Meyers forhen melte Allerunderdanigste Supplique af 24 Junij 1793. paategnede Attest, hvortil Hand sig i alle Dele henholdt og med Eed bekræftede. - Hr. Østrups Fremsatte Qvæstion var ufornøden at fremsætte til hr. Præsten, da Hans Attest udførlig indeholder hvad ved Spørgsmaalet søges Oplyst. - Derefter fremstod Hr. Schmidt til Nørre Elkiæiær, som ligeledes lydelig Oplæste sin paa samme Allerunderdanigst forfattede Memorial tegnede Attest, hvilken Hand ijligemaade henholdt sig til og med Lovens Eed bekræftede at medføre Rigtighed og Sandhed. - End viidere fremstod Fuldmægtigen ved Kiæsgaard og Steensbech Sr. Peder Fabricius, samt Fuldmægtigen ved Nørre Elkiær Sr. Niels Rønne Kiæølbye, som bege tiltræde Deres Hænders Underskrift og Forseglinger paa meerbemelte hr. Meyers Allerunderdanigste Supplique, og saadan Deres Paatategning og Forseglinger, som Vitterligheds Vidner Eedelig med Oprakte Fingre efter Loven bekræftede. - Endelig fremstod Sr. Thor Larsen af Barchholt i Bindslev Sogn, som vedkiendte sig sin Haands Underskrift og Forsegling paa Hans afgivne og her i Retten fremlagde attest dateret bemelte Barchholt den 24 Juny bemelte Aar, hvilken Hand efter at samme for ham var Oplæst med oprakte Fingre efter Loven beedigede saaledes at forhold sig og i alle Deele at medføre Rigtighed og Sandhed. - Hvorefter samtlige sidstmelte 4re Attestantere bekræftede under Deres aflagde Eed, at det forholdt sig saaledes, som Sr. Østrups Spørgsmaalt omformelder: Og da ingen forlangede Vidnerne meere tilspurgt, blev De fra Retten dimitterede. - Hvorefter Østrup paa hr. Meyers Vegne begiærede Tings-Vidnet sluttet og beskreven meddeelt, som Retten Bevilgede: -
Hvilket bekræftes under vore Hænder og fortrøkte Signeter. - Hiørring den 14d augusty 1793.
A. Brüchmann Q P. Esbach. Q
At foranstaaende er Én rigtig Copie af det Originale Tings-Vidne samt De derudi indførte Documenter - testere -
Steensbech den 19de Augustij 1793 - Lauritz Meÿer
Conf.
Brorson
[Omskrevet af Betty Nielsen, Frederikshavn.]
| Kristensen, Laurits Meyer (I1)
|
| 6738 |
ÅLBORG
1786: [Jydske Efterretninger 1786, 15, 14.april]
M. En Person navnlig Lars Wilhelm Wistoft, som foregav at have været Farver i Hiøring, opholdt sig nogle Dage hos mig i Pinse=Markeds Tid afvigte Aar, og ved sin Bortreise blev mig skyldig 3 Rdlr. hvilcke han en 3 Uger efter lovede at betale, hvorfore han og til Forsikring
efterlod hos mig en Kuffert og et lident Skrin, men hvad derudi er, ved jeg ikke, men da han siden ei har indfundet sig hos mig, for at
indløse sit pant, ikke heller har jeg kundet opspørge hvor han opholder sig, saa vorder han bemældte Wistoft herved eengang for alle
efterlyst i disse Efterretninger at mælde sig hos mig underskrevne inden 6 Uger fra Dato for at betale hvad han skylder mig og indfrie
sit aivende Pant, men i Mangel deraf lader jeg det stille til offentlig Auction og for det Manglende forbeholder mig al lovlig Ret til skadesløs Betaling. Aalborg den 12.April 1786, Christen Larsen Møller, boendes paa Vestergade No.33.
ÅLBORG 1786:
[Jydske Efterretninger 1786, 17, 28.april]
Den af Kiøbmand Sr. Christen Møller i Aalborg Aviis No.15 efterlyste Lars Wilhelm Wistoft, har aldrig været boesat Farver i Hiøring, ikke
heller har nogen boesadt Farver i en Tid af 30 til 40 Aar løbet fra Hiøring eller paa deres Flugt igiennem Aalborg opført sig som udi
bemældte Avis berettes, hvilket af sine Aarsager herved bekiendtgiøres.
ÅLBORG 1786:
[Jydske Efterretninger 1786, 18, 5.maj]
Da en Person (hvis Caracter sluttelig ikke maae være saa betydelig, som hans Nidkierhed overflødig, og des Aarsag formodentlig efterladt sit Navn Hiemme) har funden Behag udi, at beskylde mig i den Aalborgske Avis No.17. for at have efterlyst i Avisen No.15. en
Person navnlig Lars Wilhelm Wisthoff, hvilken jeg aldrig engang har seet, ei heller havt Aarsag at efterlyse, langt mindre bekymre mig
hvorvidt disse med hinanden staaer i Conection, saa vil jeg des Aarsag udbede mig, for Eftertiden forskaanet, for saadanne ligesaa
ugrundede som dumdristige og umodne Beskyldninger som kunde spores til andre bedre passende Steder, om nogen ellers skulle blive saa lykkelig, at faae Fornemmelser af hans Vittighed, inden han faaer Sandsernes Brug i den Stand, at kan skille Christen Larsen Møller
Vertshuusmand fra Kiøbmand Christen Møller. Aalborg den 2.Maj.1786.
Christen K. Møller. Kiøbmand.
| Wilhelmsen, Laurits Wisthoff (I2174)
|
| 6739 |
Ålborg bispearkiv:
543 no 1882
Fedder Jacobsen Holst, Fisker og Seyglings Karl, og Maren Thomas Datter Høyer af Schagen, maa i Egteskab sammenkomme, uanseet at de skal være næst Sødskende Børn. Christiansborg 12 Januarii 1759. Til Baggesvogns Hospital 3 Rdr.
[KKNielsen.] | Jacobsen, Fedder Holst (I825)
|
| 6740 |
Ålborg bispearkiv:
543 no 1882
Fedder Jacobsen Holst, Fisker og Seyglings Karl, og Maren Thomas Datter Høyer af Schagen, maa i Egteskab sammenkomme, uanseet at de skal være næst Sødskende Børn. Christiansborg 12 Januarii 1759. Til Baggesvogns Hospital 3 Rdr.
[K Kermit Nielsen.]
Sandsynligvis forpagter af Bindslev præstegård. Senere selvejer i Gærum og Hellum. Dette ægtepar er begge faddere ved Karen Andersdatters db. i 1778 i Bindslev. =ane185. Vel søn af Jacob Pedersen Holst og Margrethe Hansdatter Høyer i Skagen.
FT 1787 Gærum, 9, Sveye,
Fædder Holst, 53, gift, Gaardbeb, , , 1, Fulde navn Fedder Jacobsen Holst. Vel født i Skagen i 1735. Boede 1767-1781 i Præstegården i Bindslev., Manden
Maren Thomsdatter, 49, gift, , , , 1, Fulde navn Maren Thomsdatter Høyer. Vel født i Skagen i 1736., Konen
Jakkob Fæddersen, 28, ugifte, , , , , IGI har dåben den 9 Feb 1759 i Skagen., Ægteb: af 1ste Æg:
Hans Fæddersen, 17, ugifte, , , , , Forældrene fik ihvertfald to drenge af dette navn: 1) døbt i okt.1762 i Gærum og 2) døbt 24.maj.1767 i Bindslev. Den sidste ses ikke død i Bindslev i den periode, familien boede der., Ægteb: af 1ste Æg:
Thomas Fæddersen, 11, ugifte, , , , , Vel døbt den 10 Jul 1774 i Bindslev., Ægteb: af 1ste Æg:
Else Fæddersdatter, 23, ugifte, , , , , Fulde navn Else Magrethe Feddersdatter, og ifølge IGI døbt i nov.1764 i Gærum., Ægteb: af 1ste Æg:
Ingeborg Fæddersd:, 14, ugifte, , , , , Vel døbt den 27 Dec 1768 i Bindslev, selvom aldersangivelsen her ikke er helt god., Ægteb: af 1ste Æg:
Grethe Fæddersd:, 9, ugifte, , , , , Fulde navn Margrethe Feddersdatter. Døbt den 8 Sep 1776 i Bindslev., Ægteb: af 1ste Æg:
Karen Fæddersd:, 6, ugifte, , , , , Fulde navn Karen Maria Feddersdatter, døbt den 4 Mar 1781 i Bindslev., Ægteb: af 1ste Æg:
Mætte Nielsdatter, 20, ugifte, , , , , , Tieneste Pige | Jacobsen, Fedder Holst (I825)
|
| 6741 |
[NB: Ingen dato.] Jens Pedersens og Maren Nielsdtrs i Aagaard copulation. | Familie F303
|
| 6742 |
Århus Stift. | Jensen, Jens Winther (I1508)
|
| 6743 |
Åskoven Østre Ejaasgaard. Knud Thomsen: En slægt fra Ejaas. 1986. | Hansdatter, Maren (I324)
|
| 6744 |
[Universitätsmatrikel Helmstedt]
1621 Alburgk Joh. Beuchtensis. | Ahlburg, Johann (I110)
|
| 6745 |
[Universitätsmatrikel, Helmstedt]
Carolus Christianus Alburg, Wolfenbüttelensis, Juli 11 CA, RD, Heimatschule, theol.
[CA= Civis academicus; RD= ritu depositionis initiatus (erster Mal immatr.)] | Ahlburg, Carl Christian (I103)
|
| 6746 |
Ægteskab med Palle Wilhelmsen Wistdorf i Skagen, søsterens barn Karen Pedersdatter i pleje ved skifte 18 Apr 1785.
1787: Skagen, 37. | Christensdatter, Maren (I1342)
|
| 6747 |
Øster Lykkegård ? | Christensen, Laurits Lykkegaard (I1431)
|
| 6748 |
Øster Lykkegård. | Jørgensen, Mads (I22)
|
| 6749 |
Øster Tversted gård nr. 6, 6 tdr. htk. | Christophersen, Niels (I1950)
|
| 6750 |
Østerlund.
Fæstebrev af 9 Jan 1731: "Sindahllund som Jens Laursen beboede og qviterede" (Baggesvogn s.84). | Frantsen, Harrild (I1197)
|
|
